Sofia S. - Babysitter

1620 København V
Timeløn:
kr. 120,-
Arbejdsradius:
30 km.
Alder:
21 år
Bruger siden:
12/3-2020

Indlevende, kærlig og sjov babysitter med professionel erfaring fra 10 mdr. - 9 år

Jeg har kort en meget indlevende, kærlig og tålmodig tilgang til børn. Jeg er i øjenhøjde med dem og møder dem der hvor de er, om de så er vrede, trætte, i godt humør, stolte eller legesyge, så får jeg det bedste ud af det. Jeg forsøger altid at være det bedste eksempel overfor børnene, for som I nok ved så er det ikke så meget det man siger, men det man gør som børnene tager til sig.

Til de børn der ikke har sprog endnu gør jeg meget ud af mit kropsprog, f.eks. spejler jeg børnenes følelser i mit eget ansigt. Hvis de forsøger at tale, taler jeg med og hjælper dem med at udvikle sprog. Jeg synger gerne for børnene, så de føler sig trygge f.eks. under bleskift. Jeg hjælper børnene med at opbygge deres selvværd og motorik ved at give dem tid til at øve sig på at tage tøj af og på, vaske hænder og kravle. Jeg giver masser af ros, smil og omsorg. Jeg tager også gerne børnene op og danser eller går en tur kind mod kind og fortæller historier om de ting vi ser, for at berolige. Jeg har masser erfaring med at trøste, made og skifte ble på de små.

Med de lidt større børn er jeg god til at sætte lærerige, sportslige eller kreative aktiviteter igang. Det kunne f.eks. være historielæsning, tegning, dans, rollespil, kilde eller gemmelege og svingture. Jeg indlever mig i deres univers og leger med. Jeg spørger ind til deres synspunkter, oplevelser og legetøj og lytter til deres historier. Hvis der er nogle faste aktiviteter såsom at der skal afhentes, spises eller laves lektier forsøger jeg at gøre det motiverende med f.eks. en konkurrence, et rollespil eller simpelthen bare en masse ros og en god leg bagefter. Derudover kan jeg også finde ud af at sætte grænser, trøste og løse konflikter på en anerkendende måde og bevare roen.

Kvalifikationer

Jeg har tidligere været babysitter for et søskendepar på 3 og 8 år med afhentning i institution og så hjem og lave mad, gå i bad, lege og lave lektier. Jeg har også været svømmelærer for børn mellem 1-9 år, hvor jeg lærte en masse om børn motoriske udvikling og motivation. Før det var jeg pædagogmedhjælper i en SFO.

Min erfaring er at børn lærer gennem leg og har et stort behov for rytmer/gentagelser og en tryg relation (udover mad og søvn, som så sandelig også er en faktor).

Kontakt mig gerne på: noedpasning@gmail.com

Kontaktoplysninger

Klik på knappen herunder for at få oplyst Sofia S.'s kontaktoplysninger.